| Chapter 33 |
1 | Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!
|
2 | HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!
|
3 | For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene.
|
4 | Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.
|
5 | Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.
|
6 | Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.
|
7 | Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;
|
8 | Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.
|
9 | Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
|
10 | Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!
|
11 | I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv;
|
12 | til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.
|
13 | Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.
|
14 | På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?"
|
15 | Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde -
|
16 | højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.
|
17 | Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.
|
18 | Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?"
|
19 | Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge.
|
20 | Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.
|
21 | Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.
|
22 | Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.
|
23 | Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.
|
24 | Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt.
|