| Chapter 7 |
1 | Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
|
2 | dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
|
3 | dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
|
4 | din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,
|
5 | Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
|
6 | Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
|
7 | Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
|
8 | Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
|
9 | din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
|
10 | Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
|
11 | Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
|
12 | Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
|
13 | Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
|