| Chapter 10 |
1 | Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
|
2 | Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
|
3 | Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
|
4 | Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
|
5 | Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
|
6 | Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
|
7 | Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
|
8 | Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
|
9 | den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
|
10 | Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
|
11 | Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
|
12 | Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
|
13 | hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
|
14 | Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
|
15 | Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
|
16 | Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
|
17 | Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
|
18 | Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
|
19 | Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
|
20 | End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
|