| Chapter 99 |
1 | HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!
|
1 | Råb af Fryd for HERREN, al jorden,
|
1 | Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.
|
1 | Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
|
1 | Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
|
1 | Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
|
1 | Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
|
1 | Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
1 | Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
|
1 | HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"
|
1 | Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!
|
1 | Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
|
1 | Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!
|
1 | Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,
|
1 | Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
|
1 | Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,
|
1 | Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,
|
1 | Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.
|
1 | Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
|
1 | Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
|
1 | Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?
|
1 | Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
|
1 | Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!
|
1 | Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -
|
1 | De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
|
1 | Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;
|
1 | Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.
|
1 | Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!
|
1 | Fra det dybe råber jeg til
|
1 | Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.
|
1 | HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
|
1 | Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:
|
1 | Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!
|
1 | Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
|
1 | Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
1 | Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
|
1 | Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
|
1 | HERRE, du ransager mig og kender mig!
|
1 | HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
|
1 | HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,
|
1 | Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
|
1 | Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.
|
1 | Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
|
1 | Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
|
1 | Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!
|
1 | Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!
|
1 | Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,
|
2 | Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;
|
2 | tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!
|
2 | Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,
|
2 | HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
|
2 | Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
|
2 | hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
|
2 | Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
|
2 | Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
|
2 | Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
|
2 | Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
|
2 | Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
|
2 | Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!
|
2 | Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.
|
2 | Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;
|
2 | Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;
|
2 | da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.
|
2 | Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
|
2 | ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.
|
2 | thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig! *19/b8 Salme 118
|
2 | Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"
|
2 | Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
|
2 | HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
|
2 | Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.
|
2 | Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
|
2 | Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.
|
2 | havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;
|
2 | Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :
|
2 | da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"
|
2 | Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
|
2 | Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!
|
2 | De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
|
2 | o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
|
2 | Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.
|
2 | hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :
|
2 | som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,
|
2 | Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN!
|
2 | som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!
|
2 | Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
2 | Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
|
2 | jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
|
2 | Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
|
2 | Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
|
2 | som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
|
2 | Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
|
2 | gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!
|
2 | min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
|
2 | Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
|
2 | Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
|
2 | Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
|
2 | Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,
|
2 | Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn,
|
2 | pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed;
|
3 | de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!
|
3 | Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.
|
3 | på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;
|
3 | skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
|
3 | Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
|
3 | du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
|
3 | ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
|
3 | Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
|
3 | og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
|
3 | Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
|
3 | med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
|
3 | Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.
|
3 | Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.
|
3 | Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
|
3 | fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!
|
3 | Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,
|
3 | Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
|
3 | Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.
|
3 | Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
|
3 | de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
|
3 | Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
|
3 | Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;
|
3 | Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
|
3 | Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,
|
3 | så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
|
3 | Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
|
3 | HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.
|
3 | Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.
|
3 | Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.
|
3 | Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
|
3 | Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
|
3 | Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! *19/d2 Salme 132
|
3 | "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
|
3 | som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. *19/d4 Salme 134
|
3 | HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. *19/d5 Salme 135
|
3 | Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
|
3 | Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
3 | Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
|
3 | Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
|
3 | du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
|
3 | der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
|
3 | HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
|
3 | udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
|
3 | Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
|
3 | HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
|
3 | Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
|
3 | Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
|
3 | han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
|
3 | pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,
|
3 | de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;
|
3 | pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,
|
4 | Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.
|
4 | Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn!
|
4 | det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;
|
4 | Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
|
4 | han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
|
4 | Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
|
4 | spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
|
4 | Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
|
4 | I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
|
4 | Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
|
4 | til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
|
4 | HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."
|
4 | Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.
|
4 | For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
|
4 | Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.
|
4 | Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.
|
4 | Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
|
4 | Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"
|
4 | De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
|
4 | Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
|
4 | Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
|
4 | nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.
|
4 | thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
|
4 | overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! *19/c4 Salme 124
|
4 | så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,
|
4 | HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
|
4 | Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!
|
4 | Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.
|
4 | Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.
|
4 | retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
|
4 | Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
|
4 | under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
|
4 | Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
|
4 | Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
4 | Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
|
4 | Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,
|
4 | Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
|
4 | De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela.
|
4 | Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
|
4 | Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
|
4 | Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.
|
4 | Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
|
4 | Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.
|
4 | Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
|
4 | han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
|
4 | pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!
|
4 | thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.
|
4 | pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,
|
5 | Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!
|
5 | Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! *19/a1 Salme 101
|
5 | den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.
|
5 | mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
|
5 | han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
|
5 | Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
|
5 | kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
|
5 | at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
|
5 | de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
|
5 | thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
|
5 | de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
|
5 | Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,
|
5 | Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.
|
5 | Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
|
5 | Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje
|
5 | Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,
|
5 | de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
|
5 | Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
|
5 | Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.
|
5 | O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
|
5 | Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
|
5 | HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;
|
5 | Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
|
5 | over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.
|
5 | men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel! *19/c6 Salme 126
|
5 | De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;
|
5 | Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. *19/c8 Salme 128
|
5 | HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage
|
5 | Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
|
5 | Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
|
5 | før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
|
5 | Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
|
5 | Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
5 | Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
|
5 | og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
|
5 | Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
|
5 | Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
|
5 | Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
|
5 | Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
|
5 | Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.
|
5 | HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
|
5 | De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;
|
5 | Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
|
5 | Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
|
5 | De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;
|
5 | De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,
|
5 | pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;
|
6 | Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;
|
6 | Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;
|
6 | Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
|
6 | HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
|
6 | Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
|
6 | I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
|
6 | Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
|
6 | men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
|
6 | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
|
6 | Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
|
6 | blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.
|
6 | Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.
|
6 | thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
|
6 | og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -
|
6 | hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?
|
6 | de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
|
6 | HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
|
6 | HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
|
6 | Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
|
6 | Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
|
6 | Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;
|
6 | Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
|
6 | Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
|
6 | de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg. *19/c7 Salme 127
|
6 | og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel! *19/c9 Salme 129
|
6 | blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
|
6 | på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
|
6 | "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja`ars Mark;
|
6 | HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
|
6 | Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
6 | Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
|
6 | thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
|
6 | At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
|
6 | Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.
|
6 | Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
|
6 | HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
|
6 | Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.
|
6 | slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
|
6 | de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;
|
6 | som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
|
6 | HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
|
6 | han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!
|
6 | med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd
|
6 | alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!
|
7 | i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;
|
7 | ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.
|
7 | jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
|
7 | Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
|
7 | For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
|
7 | Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
|
7 | Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
|
7 | og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
|
7 | Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
|
7 | lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
|
7 | Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. *19/b1 Salme 111
|
7 | Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;
|
7 | han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;
|
7 | som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet
|
7 | Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,
|
7 | de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
|
7 | Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
|
7 | HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.
|
7 | Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
|
7 | Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! *19/c1 Salme 121
|
7 | HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;
|
7 | Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
|
7 | Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
|
7 | og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
|
7 | Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
|
7 | lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
|
7 | Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
|
7 | Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
7 | HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
|
7 | Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.
|
7 | Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
|
7 | Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
|
7 | Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
|
7 | Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
|
7 | Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.
|
7 | udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
|
7 | de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.
|
7 | og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
|
7 | Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
|
7 | Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,
|
7 | for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,
|
8 | HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.
|
8 | Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. *19/a2 Salme 102
|
8 | om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
|
8 | barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
|
8 | for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
|
8 | han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
|
8 | Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
|
8 | Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
|
8 | Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
|
8 | hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
|
8 | de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.
|
8 | fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
|
8 | og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
|
8 | han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint! *19/b5 Salme 115
|
8 | Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
|
8 | Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.
|
8 | At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;
|
8 | Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
|
8 | HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! *19/c2 Salme 122
|
8 | For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
|
8 | Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. *19/c5 Salme 125
|
8 | Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" *19/d0 Salme 130
|
8 | Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, *19/d1 Salme 131
|
8 | HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
|
8 | han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,
|
8 | Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
8 | Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
|
8 | HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! *19/d9 Salme 139
|
8 | Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;
|
8 | HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.
|
8 | Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
|
8 | udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. *19/e3 Salme 143
|
8 | Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.
|
8 | fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
|
8 | Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.
|
8 | HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
|
8 | Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
|
8 | Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,
|
8 | for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern
|
9 | Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! *19/a0 Salme 100
|
9 | mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
|
9 | han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
|
9 | du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
|
9 | Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
|
9 | han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
|
9 | Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
|
9 | mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
|
9 | hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
|
9 | Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.
|
9 | til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
|
9 | han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder! *19/b4 Salme 114
|
9 | Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
|
9 | Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;
|
9 | at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.
|
9 | Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
|
9 | for Herren vor Guds hus`s skyld vil jeg søge dit bedste. *19/c3 Salme 123
|
9 | Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
|
9 | og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;
|
9 | Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!
|
9 | Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! *19/d8 Salme 138
|
9 | tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
|
9 | Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!
|
9 | Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
|
9 | Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;
|
9 | Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
|
9 | God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.
|
9 | HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
|
9 | Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
|
9 | I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,
|
9 | og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - *19/f0 Salme 150
|
10 | Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
|
10 | han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
|
10 | Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
|
10 | han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
|
10 | han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
|
10 | De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
|
10 | Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
|
10 | hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
|
10 | Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! *19/b2 Salme 112
|
10 | Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. *19/b3 Salme 113
|
10 | Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
|
10 | jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,
|
10 | Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
|
10 | Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
|
10 | For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
|
10 | han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,
|
10 | Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
10 | da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
|
10 | Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
|
10 | lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre. *19/e2 Salme 142
|
10 | lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!
|
10 | du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
|
10 | Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
|
10 | HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! *19/e7 Salme 147
|
10 | hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
|
10 | I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,
|
11 | over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
|
11 | Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
|
11 | de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
|
11 | idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod."
|
11 | Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
|
11 | fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
|
11 | Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
|
11 | Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
|
11 | de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
|
11 | sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"
|
11 | de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
|
11 | Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
|
11 | HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
|
11 | Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana`ans Riger
|
11 | Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
11 | Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
|
11 | Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!
|
11 | For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,
|
11 | Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
|
11 | De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde
|
11 | HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
|
11 | I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,
|
12 | mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
|
12 | Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
|
12 | over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
|
12 | Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
|
12 | da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
|
12 | Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
|
12 | Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
|
12 | ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
|
12 | HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
|
12 | Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
|
12 | de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.
|
12 | Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
|
12 | Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
|
12 | og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
|
12 | Med stærk `Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
12 | så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
|
12 | Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
|
12 | udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. *19/e4 Salme 144
|
12 | I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
|
12 | for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.
|
12 | Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
|
12 | ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!
|
13 | Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
|
13 | Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
|
13 | Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
|
13 | og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
|
13 | Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
|
13 | men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
|
13 | Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
|
13 | hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
|
13 | velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
|
13 | Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.
|
13 | Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
|
13 | Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
|
13 | Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :
|
13 | HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,
|
13 | Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
13 | Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
|
13 | Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
|
13 | vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
|
13 | Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).
|
13 | Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
|
13 | De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.
|
14 | du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
|
14 | Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
|
14 | du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
|
14 | tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
|
14 | de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
|
14 | førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
|
14 | Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! *19/a9 Salme 109
|
14 | lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
|
14 | HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
|
14 | Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.
|
14 | Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
|
14 | Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
|
14 | Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
|
14 | thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
|
14 | Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
14 | Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
|
14 | For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. *19/e1 Salme 141
|
14 | fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
|
14 | HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
|
14 | dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
|
14 | Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! *19/e9 Salme 149
|
15 | thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
|
15 | som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
|
15 | og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
|
15 | "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
|
15 | så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
|
15 | Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
|
15 | altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
|
15 | velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
|
15 | Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.
|
15 | Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,
|
15 | Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
|
15 | Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
|
15 | Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
|
15 | Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
15 | Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
|
15 | Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! *19/e5 Salme 145
|
15 | Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;
|
15 | han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
|
16 | Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
|
16 | når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
|
16 | HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
|
16 | Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
|
16 | De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
|
16 | Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
|
16 | fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
|
16 | Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
|
16 | Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
|
16 | HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"
|
16 | I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
|
16 | dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
|
16 | de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
|
16 | Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
16 | som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
|
16 | du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.
|
16 | han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
|
17 | thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
|
17 | Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
|
17 | hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
|
17 | han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
|
17 | Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
|
17 | De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
|
17 | han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
|
17 | De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
|
17 | Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;
|
17 | Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.
|
17 | Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
|
17 | Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
|
17 | de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.
|
17 | Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
17 | Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
|
17 | Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.
|
17 | som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
|
18 | han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
|
18 | for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
|
18 | Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
|
18 | de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
|
18 | Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
|
18 | de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
|
18 | Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
|
18 | Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! *19/b6 Salme 116
|
18 | mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk
|
18 | HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.
|
18 | Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
|
18 | Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!" *19/d3 Salme 133
|
18 | Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
|
18 | Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
18 | Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
|
18 | Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.
|
18 | han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
|
19 | For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
|
19 | HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
|
19 | Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
|
19 | indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
|
19 | De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
|
19 | men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
|
19 | den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
|
19 | i HERRENs Hus`s Forgårde og i din Midte, Jerusalem! *19/b7 Salme 117
|
19 | Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!
|
19 | Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
|
19 | Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
|
19 | Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
19 | Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
|
19 | Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,
|
19 | Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
|
20 | thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
|
20 | Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
|
20 | du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
|
20 | På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
|
20 | de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
|
20 | sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
|
20 | Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
|
20 | Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.
|
20 | Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
|
20 | lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
|
20 | Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
20 | de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
|
20 | HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.
|
20 | Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! *19/e8 Salme 148
|
21 | for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
|
21 | Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
|
21 | de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
|
21 | han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
|
21 | de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
|
21 | Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
|
21 | Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
|
21 | Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
|
21 | Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
|
21 | Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! *19/d6 Salme 136
|
21 | Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
21 | Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
|
21 | Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. *19/e6 Salme 146
|
22 | at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
|
22 | Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! *19/a4 Salme 104
|
22 | De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
|
22 | han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
|
22 | Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
|
22 | og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
|
22 | Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
|
22 | Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
|
22 | Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
|
22 | I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
22 | med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
|
23 | når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
|
23 | Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
|
23 | Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
|
23 | Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
|
23 | De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
|
23 | som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
|
23 | Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
|
23 | Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
|
23 | Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
23 | Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
|
24 | Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
|
24 | Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
|
24 | Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
|
24 | De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
|
24 | blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
|
24 | af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
|
24 | Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!
|
24 | Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
|
24 | Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
24 | Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! *19/e0 Salme 140
|
25 | Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
|
25 | Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
|
25 | han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
|
25 | men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
|
25 | han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
|
25 | til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
|
25 | Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!
|
25 | I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
|
25 | Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!
|
26 | Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
|
26 | Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
|
26 | Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
|
26 | da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
|
26 | mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
|
26 | Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
|
26 | Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!
|
26 | Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
|
26 | Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/d7 Salme 137
|
27 | de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
|
27 | De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
|
27 | han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
|
27 | splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
|
27 | de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
|
27 | så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
|
27 | HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!
|
27 | Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
|
28 | som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
|
28 | du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
|
28 | han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
|
28 | De holdt til med Ba`al-Peor og åd af de dødes Ofre;
|
28 | men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
|
28 | Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
|
28 | Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
|
28 | Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
|
29 | Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. *19/a3 Salme 103
|
29 | Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
|
29 | han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
|
29 | de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
|
29 | skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
|
29 | lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
|
29 | Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/b9 Salme 119
|
29 | Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
|
30 | du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
|
30 | af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
|
30 | Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
|
30 | og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
|
30 | Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
|
30 | Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
|
31 | HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
|
31 | han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
|
31 | og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
|
31 | Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
|
31 | thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. *19/b0 Salme 110
|
31 | Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
|
32 | Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
|
32 | han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
|
32 | De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
|
32 | ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
|
32 | Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
|
33 | Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
|
33 | han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
|
33 | thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
|
33 | Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
|
33 | Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
|
34 | Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
|
34 | han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
|
34 | De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
|
34 | til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
|
34 | Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
|
35 | Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! *19/a5 Salme 105
|
35 | de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
|
35 | med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
|
35 | Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
|
35 | Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
|
36 | alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
|
36 | deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
|
36 | der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
|
36 | Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
|
37 | han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
|
37 | til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
|
37 | tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
|
37 | Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
|
38 | Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
|
38 | de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana`ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
|
38 | Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
|
38 | Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
|
39 | Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
|
39 | de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
|
39 | De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
|
39 | Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
|
40 | de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
|
40 | Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
|
40 | han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
|
40 | Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
|
41 | han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
|
41 | han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
|
41 | Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
|
41 | Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
|
42 | Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
|
42 | deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
|
42 | de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
|
42 | så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
|
43 | han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
|
43 | Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
|
43 | Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! *19/a8 Salme 108
|
43 | Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
|
44 | han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
|
44 | dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
|
44 | Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
|
45 | Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja! *19/a6 Salme 106
|
45 | han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
|
45 | jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
|
46 | han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
|
46 | Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
|
47 | Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
|
47 | jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
|
48 | Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! *19/a7 Salme 107
|
48 | jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
|
49 | Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
|
50 | Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
|
51 | De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
|
52 | Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
|
53 | Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
|
54 | Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
|
55 | Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
|
56 | Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
|
57 | Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
|
58 | Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
|
59 | Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
|
60 | Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
|
61 | De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
|
62 | Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
|
63 | Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
|
64 | Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
|
65 | Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
|
66 | Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
|
67 | For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
|
68 | God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
|
69 | De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
|
70 | Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
|
71 | Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
|
72 | Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
|
73 | Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
|
74 | De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
|
75 | HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
|
76 | Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
|
77 | Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
|
78 | Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
|
79 | Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
|
80 | Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
|
81 | Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
|
82 | Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
|
83 | Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
|
84 | Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
|
85 | De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
|
86 | Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
|
87 | De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
|
88 | Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
|
89 | HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
|
90 | Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
|
91 | Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
|
92 | Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
|
93 | Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
|
94 | Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
|
95 | De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
|
96 | For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
|
97 | Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
|
98 | Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
|
99 | Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
|
100 | Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
|
101 | Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
|
102 | Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
|
103 | Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
|
104 | Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
|
105 | Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
|
106 | Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
|
107 | Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
|
108 | Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
|
109 | Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
|
110 | De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
|
111 | Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
|
112 | Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
|
113 | Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
|
114 | Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
|
115 | Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
|
116 | Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
|
117 | Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
|
118 | Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
|
119 | For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
|
120 | Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
|
121 | Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
|
122 | Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
|
123 | Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
|
124 | Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
|
125 | Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
|
126 | Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
|
127 | Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
|
128 | Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
|
129 | Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
|
130 | Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
|
131 | Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
|
132 | Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
|
133 | Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
|
134 | Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
|
135 | Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
|
136 | Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
|
137 | Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
|
138 | Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
|
139 | Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
|
140 | Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
|
141 | Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
|
142 | Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
|
143 | Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
|
144 | Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
|
145 | Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
|
146 | Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
|
147 | Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
|
148 | Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
|
149 | Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
|
150 | De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
|
151 | Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
|
152 | For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
|
153 | Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
|
154 | Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
|
155 | Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
|
156 | Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
|
157 | Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
|
158 | Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
|
159 | Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
|
160 | Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
|
161 | Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
|
162 | Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
|
163 | Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
|
164 | Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
|
165 | Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
|
166 | Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
|
167 | Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
|
168 | Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
|
169 | Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
|
170 | Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
|
171 | Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
|
172 | Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
|
173 | Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
|
174 | Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
|
175 | Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
|
176 | Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. *19/c0 Salme 120
|