| Chapter 19 |
2 | Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
|
3 | Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
|
4 | Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
|
5 | når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
|
6 | som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
|
7 | rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
|
8 | HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
|
9 | HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
|
10 | HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
|
11 | kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
|
12 | Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
|
13 | Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
|
14 | Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
|
15 | Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
|