| Chapter 2 |
1 | Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
|
2 | Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
|
3 | "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
|
4 | Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
|
5 | Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
|
6 | "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
|
7 | Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
|
8 | Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
|
9 | med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
|
10 | Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
|
11 | tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
|
12 | Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
|